wellant æble gårdbutik

Wellant er en ny sort, som med raketfart er blevet super populær i vores gårdbutik og til selvpluk. Det er især æblespisere, som er vilde med Elstar, som også falder for denne nye sort.

Wellant er sprødt, fast, saftigt og har en let syrlig - sød og med en meget kraftig og suveræn lækker æblesmag.

Sorten har både højt sukker og højt syreindhold, hvilket giver den fantastiske smag. Frugten varierer meget i størrelse og har en mørkrød - brunlig dækfarve. Den er en krydsning af æblesorterne Elstar og Elise. Det er en klubsort, hvilket betyder at træerne ikke kan købes til at plante i haven. Æblesorten er allergivenlig!

wellant - det mest populære syrlige æble

En del kunder synes at Wellant ligner Belle de Boskoop udenpå, fordi det har et rustikt udseende med lidt skrub på overfalden. Smagsmæssigt er der en verden til forskel.

Wellant er et suverænt spiseæble, for den, der godt kan lide at æblerne har en lidt syrlig-sød smag. Og så er det allergivenligt!

Men sorten er også det bedste valg til æblekage, æbleflæsk og andet madlavning netop på grund af sin kraftige smag.

Wellant er ved at have overhalet Elstar i popularitet. Egentlig var det meningen at vi først skulle sælge æblerne når Elstar var ved at være udsolgt, men det kunne vi godt glemme alt om, for kunderne insisterer på at få det straks det er høstet. For os siger det en del om at der er fremtid i Wellant, når det fra start er så populært.

Derfor har vi også plantet flere træer, så vi kan have den hele sæsonen.

Kom og smag Wellant i gårdbutikken eller når vi har selvpluk på sorten. Tjek aktuelle sorter på siden gårdbutik eller selvpluk

Læs om vores andre æblesorter her